Luftfart

 

Historie 

Havarikommissionen for Civil Luftfart har siden 1979 gennemført uafhængige og uvildige undersøgelser af flyvehavarier og flyvehændelser.

 

En undersøgelse af et havari ved Dubai i 1972 med et dansk registreret fly fik indflydelse på oprettelsen af en uafhængig og uvildig kommission . Undersøgelsen af havariet ved Dubai blev gennemført af en undersøgelsesgruppe ved tilsynsmyndigheden.


Ved offentliggørelse af rapporten, blev der afdækket faktorer til havariet, der ikke var blevet undersøgt men havde relation til tilsynsmyndighedens rolle og ansvar.

1. januar 1979 blev der derfor oprettet en uafhængig og uvildig kommission med navnet Havarikommissionen for Civil Luftfart, der eksisterede frem til juni 2004. Her blev navnet ændret til Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane - i daglig tale Havarikommissionen eller HCLJ.


Luftfartsenheden

Luftfartsenheden i Havarikommissionen består af seks havariundersøgere; en faglig chef, to undersøgere med pilot-/operativ baggrund og tre undersøgere med flyteknisk baggrund.


Sammensætningen af enheden følger retningslinjerne i ICAO (International Civil Aviation Organization), hvilket er med til at sikre, at enheden har den faglige bredde og kompetence til at undersøge og forebygge flyvehavarier og alvorlige flyvehændelser, der ligger inden for Danmarks undersøgelsesforpligtigelse.

Luftfartsenhedens geografiske undersøgelsesforpligtigelse dækker territorierne Danmark, Grønland og Færøerne.


Derudover repræsenterer luftfartsenheden staten Danmark som akkrediteret repræsentant i undersøgelser, hvor dansk registrerede fly og/eller statsborgere er involveret i flyvehavarier eller alvorlige flyvehændelser uden for nævnte territorier.

 


Havarikommissionen  •  Langebjergvænget 21  •  4000 Roskilde  •  Telefon 38 71 10 66  •  Fax 38 71 92 31  •  E-mail: aib@havarikommissionen.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.